Coma Records var mere end et pladeselskab. Det var et kulturelt jordskælv, et manifest og en bevægelse, der i årene omkring 1990 rev Danmark ud af musikalsk dvale og forbandt København med verdens pulserende klubmetropoler. Et sted hvor fremtiden blev trykt på vinyl, og hvor natten fik sit eget soundtrack.

Pladeselskabet blev grundlagt i 1989 af DJ og producer Kenneth Bager som en underafdeling af Mega Records. Navnet var et statement i sig selv: Copenhagen Offers More Action. Det var ikke bare et akronym, men en ambition – et løfte om, at Danmark kunne være med, når det gjaldt den nye elektroniske musik, der allerede havde sat London, Manchester, Ibiza og Berlin i brand.

Coma Records eksisterede frem til 1994, men i de få intense år nåede selskabet at sætte et uudsletteligt aftryk på dansk musikhistorie. Det var her, danskerne for alvor stiftede bekendtskab med rave, balearic, garage house, acid house og tidlig techno – ikke som importeret baggrundsstøj, men som en levende, lokal kultur med internationalt udsyn.

Gennembruddet kom øjeblikkeligt med Dr. Baker, Kenneth Bagers eget projekt sammen med Dr. Illington og Camilla. Debutsinglen “Kaos” blev ikke bare en dansk klubklassiker, men et internationalt hit, der på rekordtid solgte tusindvis af eksemplarer og fandt vej til engelske radiostationer og musikmagasiner. Succesen var så markant, at Dr. Baker kort efter skrev kontrakt med Polygram i England – et sjældent gennembrud for dansk elektronisk musik på det tidspunkt og en blåstempling af Coma Records som seriøs international aktør.

Men Coma var aldrig kun Kenneth Bager. Selskabet fungerede som en portal mellem Danmark og verden og udgav – eller distribuerede – musik fra nogle af tidens mest indflydelsesrige navne. The KLF, The Shamen, Leila K, Moby, A Split-Second og mange flere blev en del af Coma-universet. Især udgivelsen af Mobys “Go” i 1991 står i dag som et historisk øjeblik, hvor fremtidens electronica ramte de danske dansegulve for første gang.

En særlig milepæl var serien Coma – The Album (1991–1993), fire opsamlingsalbum kurateret af Kenneth Bager, som fungerede som både tidsbillede og facitliste over tidens vigtigste klubmusik. For mange var disse udgivelser den første indgang til elektronisk musik – en slags bibel for en generation af klubgængere, DJ’s og kommende producere.

Coma Records var uløseligt forbundet med Coma Club-festerne, der allerede fra 1988 skabte mytiske nætter, særligt på Lorry på Frederiksberg. Her blev ravekulturen ikke bare spillet, men levet. Musik, lys, kroppe og frihed smeltede sammen, og Coma blev et samlingspunkt for en ny ungdomskultur, der nægtede at lade sig begrænse af genre, konventioner eller geografi.

Da Coma Records lukkede i 1994, var det ikke et farvel, men en overgang. Arven blev ført videre gennem nye labels som Flex Records og senere Music For Dreams, hvor Kenneth Bager fortsatte sin rejse – fra ekstatiske raves til baleariske solnedgange. Samtidig lever Coma-ånden stadig videre i nutidens Coma Club-arrangementer og i den respekt, labelnavnet stadig nyder blandt DJ’s, samlere og musikelskere.

Coma Records var kortlivet, kompromisløst og visionært. Et bevis på, at København – i et kort, magisk øjeblik – virkelig offered more action.